Kropsidealer er en uskrevet regel om hvordan man skal se ud. Folk går mere og mere op i sig selv og hvordan man bør at se ud for at man har den ”perfekte krop” lige nu skal man være veltrænet og tynd. Engang var det en korset man skulle have på for at få en smal talje, og engang i Kina skulle man have små føder, jo mindre des smukkere. Kropsidealer i kunsten kan man fx se på skulpturer og malerier. Fx mange statuer er blevet lavet som hvordan kropsidealet skulle være dengang

Analyseopgave; formal, betydning og social

Arbejd sammen i par, besvar spørgsmålene skriftligt - gerne i flydende form – men sørg for at I kommer rundt om alle punkter, 1-7 om s.19-24 og A+B om J. Th Lundbyes maleri s.26. Lav et indlæg på bloggen med besvarelsen til næste gang.

Landskabet i malerkunsten 1600-1900 (s. 19-24)

1. Hvilken rolle spillede landskabet i malerier før 1600-tallet?

- Før 1600-tallet var kirken de største købere af malerier. Derfor malede man flest religiøse malerier, samt var landskabet bare mere end en baggrund. Man så ikke landskabet som noget vigtigt, ligesom  det religiøse objekt i billedet.

2. Hvilken opfattelse havde man af landskabet i middelalderen?

Mennesket var i fokus i renæssancen og landskab var blot baggrund eller kulisse. Det var aldrig i fokus. I middelalderen havde man heller ikke fokus på landskabet. Det var mere det religiøse i værkerne, som var i fokus dengang.


3.Hvad fik landskabsmaleriet til at udbrede sig?
Udbredelsen startede tilbage I 1600-tallets Holland. Før I tiden søgte borger hen til kirken for at kigge på malerier, men så kunne borgerskabet pludselig selv købe malerier direkte fra kunsterne. Det medførte til udbredelse af landskabsmalerierne .

4. Hvad menes der med, at landskabet som motiv er revolutionerende?

Engang blev størstedelen af malerier og værker solgt og lavet til kirken. Dermed var det mest religiøse motiver, som blev malet dengang. Men på det tidspunkt borgerne kom i besiddelse af flere penge, begyndte de også at købe flere og flere værker, hvorefter efterspørgslen blev større på ikke-religiøse motiver, og landskabsmotiver blev mere efterspurgte.

5. Prøv at definere det romantiske landskabsmaleri ud fra, hvad teksten fortæller om Casper David .

Friedrichs ”Vandringsmanden”. _De romantiske landskabsmalerier har rødder tilbage til 1800-tallets Tyskland, hvor en national tankegang kom til at præge malere i europæiske lande, såvel som romantikkens tankesæt om det reflekterende,  gudfrygtige og følsomme menneske gjorde det.

6. Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som værende romantiske 
landskabsmalere – hvordan er de det? Hvordan adskiller Friedrichs kunst sig fra Turners?

Fredrichs kunst adskiller sig fra Turners, da Fredrichs ikke havde nær så meget fokus på abstraktion. Derimod havde Turner. Han fokuserede på sammensmeltningen mellem vand og lys og hvordan maleriet skal opleves i helhed.

7. Hvad var formålet med danske nationalromantiske landskabsmalerier (s.23-24)

At give udtryk for sin kærlighed til og respekt for fædrelandet.

Vi fik til opgave at tage et sort hvid billede. 

Vi valgte at tage et sort hvid billede af græsset ude foran skolen. Selvom billedet her er sort og hvid ved man stadig at græsset er den sekundære farve grøn. 

 I denne her øvelse har vi tegnet en linear/centralperspektiv billede af en af gangene på skolen.

Vi har tegnet horisontlinjen først også har vi placeret en rektangel på det horisontale led på horisontlinjen. Så placerede vi forsvindingspunktet på horisonlinjen. Forsvindingpunktet er ens synspunkt.
Så fik vi orthogonalerne til at ramme hjørnerne præcis ved endevæggen. Jeg placerede dørene og billederne så som jeg kunne. Jeg synes at opgaven var ret svær da jeg  ikke har særlig meget erfaring med at tegne. Derfor er mine billeder ikke blevet så gode..

Man kan se at det er et dynamisk billede fordi der er uregelmæssige former og diagonalelinjer som skaber spænding og uro i billedet

Man kan se at det er et statisk billede fordi det hviler i kompositorisk i sig selv. Der er symmetri, der er bløde former som gør der er ro i billede.

Salvador Dalís billede "Narcissus forvandling" er malet i 1937. Billedet viser Narcissus forvandling. Myten om Narcissus går på at Narcissus ser ned i sit eget spejlbillede og forelsker sig i sig selv. Guderne straffer ham derfor ved at forvandle ham til en påskelilje. På billedet ser man en afspejling. Narcissus og hånden med påskeliljen er stillet op på samme måde. Det viser altså Narcissus før og efter. På samme måde er der en afspejling ved Elmgreen og Dragsets kunstværk "When a country falls in love with it self", som er lavet i 2008. Her er der stillet et spejl op foran Den Lille Havfrue. Den Lille Havfrue er et symbol på Danmark, fordi den har så stor betydning for landet. Historien i kunstværket er meget lig med "Narcissus forvandling". Her ser man Den Lille Havfrue, som normalt ser ud mod havet. I kunstværket er der stillet et spejl op foran Den Lille Havrue eller "Danmark". Med titlen "when a country falls in love with it self", fortæller det altså at Danmark ser sit eget spejlbillede, og bliver forelsker i sig selv - Præcis ligesom Narcissus. Det de mener med at Danmark er forelsket i sig selv, kunne være hvor glade danskerne er for deres såkaldte "danskhed". Vi er blevet et narcissistisk samfund og er blevet sikre på, at vi er det bedste og ypperste.

Så ligesom Narcissus har vores eget land også forelsket sig i selg selv. Vi ser ned på andre fra vores egen pedestal

Kong Salomon og de to kvinder  1617

Billedet er både dynamisk statisk fordi der er både trekanter og cirkler i billedet.