Her er jeg begyndt på min ostevoks figur, den er lidt svær at lave, men jeg valgte at sætte en stolpe op langs min skulpturs rygrad. Jeg har snoet ståltråd tykt omkring benet så den har en tyk skelet. Men jeg er ikke blevet færdig endnu - og har desværre ikke flere billeder end den ene her.

Jeg har valgt skitsen som står længst til højre, jeg har valgt den (som skulle bygges op som michelin Manden) fordi jeg tror at den vil være spændende at lave. Jeg tror at den bliver lidt svær at lave, men jeg skal nok finde ud af at bygge den på den ene eller anden måde. 

Dette er min selfi med min veninde og jeg, hun er fra efterskolen og en af de bedste piger jeg kender. Vi tog dette billede på sunset, efter vi havde spist os mætte. Det var i sommerferien i 2014 i århus.

Der er 3 gengivelsesstratergier

1) Det seende (ØJET)

Her er  så er metoden ofte at gengive motivet så  virkelighedsnært og naturalistisk som muligt.  når man maler fra øjet er det kun fordi at man vil vise at man kan male.

2) Den indre psykologiske & fantasien (FØLELSEN).

Kunstneren vil vise sit værk ved at udtrykke kærlighed, rørt, vrede, sorg, had, smerte, glæde, eller fx angst og indre sindsstemninger. Når man maler med følelsen kan det være med nogle bestemte farver som viser hvordan stemingen er i billdet. 

3)Ide (TANKEN).

Strategien der anvendes tager udgangspunkt i en forestilling. Det er en særlig intellektuel og tankebaseret tilgang til kunsten. Det er når der er en ide bag malleriet at alt nærmest er stillet op , måske var der en skitse først? 

Kropsidealer er en uskrevet regel om hvordan man skal se ud. Folk går mere og mere op i sig selv og hvordan man bør at se ud for at man har den ”perfekte krop” lige nu skal man være veltrænet og tynd. Engang var det en korset man skulle have på for at få en smal talje, og engang i Kina skulle man have små føder, jo mindre des smukkere. Kropsidealer i kunsten kan man fx se på skulpturer og malerier. Fx mange statuer er blevet lavet som hvordan kropsidealet skulle være dengang

Analyseopgave; formal, betydning og social

Arbejd sammen i par, besvar spørgsmålene skriftligt - gerne i flydende form – men sørg for at I kommer rundt om alle punkter, 1-7 om s.19-24 og A+B om J. Th Lundbyes maleri s.26. Lav et indlæg på bloggen med besvarelsen til næste gang.

Landskabet i malerkunsten 1600-1900 (s. 19-24)

1. Hvilken rolle spillede landskabet i malerier før 1600-tallet?

- Før 1600-tallet var kirken de største købere af malerier. Derfor malede man flest religiøse malerier, samt var landskabet bare mere end en baggrund. Man så ikke landskabet som noget vigtigt, ligesom  det religiøse objekt i billedet.

2. Hvilken opfattelse havde man af landskabet i middelalderen?

Mennesket var i fokus i renæssancen og landskab var blot baggrund eller kulisse. Det var aldrig i fokus. I middelalderen havde man heller ikke fokus på landskabet. Det var mere det religiøse i værkerne, som var i fokus dengang.


3.Hvad fik landskabsmaleriet til at udbrede sig?
Udbredelsen startede tilbage I 1600-tallets Holland. Før I tiden søgte borger hen til kirken for at kigge på malerier, men så kunne borgerskabet pludselig selv købe malerier direkte fra kunsterne. Det medførte til udbredelse af landskabsmalerierne .

4. Hvad menes der med, at landskabet som motiv er revolutionerende?

Engang blev størstedelen af malerier og værker solgt og lavet til kirken. Dermed var det mest religiøse motiver, som blev malet dengang. Men på det tidspunkt borgerne kom i besiddelse af flere penge, begyndte de også at købe flere og flere værker, hvorefter efterspørgslen blev større på ikke-religiøse motiver, og landskabsmotiver blev mere efterspurgte.

5. Prøv at definere det romantiske landskabsmaleri ud fra, hvad teksten fortæller om Casper David .

Friedrichs ”Vandringsmanden”. _De romantiske landskabsmalerier har rødder tilbage til 1800-tallets Tyskland, hvor en national tankegang kom til at præge malere i europæiske lande, såvel som romantikkens tankesæt om det reflekterende,  gudfrygtige og følsomme menneske gjorde det.

6. Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som værende romantiske 
landskabsmalere – hvordan er de det? Hvordan adskiller Friedrichs kunst sig fra Turners?

Fredrichs kunst adskiller sig fra Turners, da Fredrichs ikke havde nær så meget fokus på abstraktion. Derimod havde Turner. Han fokuserede på sammensmeltningen mellem vand og lys og hvordan maleriet skal opleves i helhed.

7. Hvad var formålet med danske nationalromantiske landskabsmalerier (s.23-24)

At give udtryk for sin kærlighed til og respekt for fædrelandet.